onsdag den 17. august 2016

luksus og overstimulering


Jeg ved ikke om jeg muligvis har fået øjnene op for en eller anden ukendt sammenhæng, eller om jeg bare er den sidste beboer ud af samtlige industrialiserede lande der har opdaget det. Men på et eller andet tidspunkt imellem en gåtur i Harrods og et besøg længere nede af Oxford Street inde i New Look, ramte tanken mig:

Kan jeg godt lide luksus fordi jeg ikke bliver overstimuleret?

Forstå mig ret - jeg er ikke en af de der særligt sensitive personer.  Jeg har bare aldrig været særlig god til at navigere rundt i store, proppede tøjbutikker. Jeg ved ikke om det er på grund af et barndomstraume fra dengang min mor insisterede på at slæbe mig igennem alle afdelingerne i H&M, eller om min hjerne bare ikke kan overskue alle de farver og print. Men jeg kan simpelthen ikke finde rundt, især ikke når der også er en masse andre kunder der skal have fat i de samme ting.

Der er luksusbutikkerne altså bare anderledes, tror jeg. Det er simpelt, der er færre varer kontra plads, der er store udstillinger.  Og når det så også er farvekoordineret, så er det jo helt perfekt. Typisk er varerne faktisk også mere simple, hvis man sammenligner lignende sko fra highstreetkæder. Det er en egentlig en lidt omvendt tendens - at man betaler mere for mindre bling.
Jeg er dog stadig lidt bange for at gå ind i dyre butikker - tænk hvis man lige fik væltet en taske til 20.000 kr? Nah, så er H&M stadig et rigtig fint valg, så længe jeg ved præcist hvad jeg skal have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar